Cannabis-plantens chemotype bestemmes grundlæggende af genetikken – men niveauerne af cannabinoider og terpener, og dermed den endelige kemiprofil i produktet, er i høj grad et produkt af dyrkningsbetingelserne. Lys er den enkeltfaktor, der er bedst dokumenteret til at påvirke sekundær metabolisme i cannabis, men temperatur, vandstress og næringsstoftilgængelighed spiller alle en rolle. Dette er den faglige baggrund for, hvorfor to produkter med identisk strain-navn kan have markant forskellig COA.
Lysspektrum og cannabinoidprofil
Forskellige bølgelængder har specifik indvirkning på cannabinoid- og terpenproduktionen. Blåt lys (400–500 nm) er associeret med øget terpenproduktion og CBG-akkumulering; rødt lys (600–700 nm) fremmer generel cannabinoidproduktion; UV-B (280–315 nm) triggerer stressrespons og kan øge terpenkoncentrationerne markant. Et studie med seks forskellige lysspektre viste, at blåt monocromatisk lys gav den højeste THC-koncentration (10,17 % m/m), men den laveste THC-mængde pr. plante (1,44 g), fordi blomsterudbytte var lavest under blåt lys – et godt eksempel på, at koncentration og udbytte ikke altid peger i samme retning.
Et andet studie med dynamisk spektrumbelysning (tilpasset plantens udviklingsstadier) viste en 33 % øgning i udbytte og forbedret cannabinoidindhold sammenlignet med konstant fuldsepktrum-hvidt lys. Udendørsdyrkede planter under naturligt sollys viste signifikant højere sesquiterpen-niveauer (β-caryophyllen, α-humulen m.fl.) end indendørsdyrkede planter fra genetisk identiske planter.
Photoperiod og blomstringsinduktion
De fleste cannabis-kultivar er kortdagsplanter, der inducteres til blomstring ved 12/12 timers lys/mørke. Forskning viser dog, at photoperiod-sensitivitet varierer mellem kultivar, og at visse sorter kan opnå optimal cannabinoidproduktion under forlænget lysfase. Under blomstringen akkumuleres cannabinoider og terpener primært i de glandulære trichomer på blomstermaterialet, og lyskvaliteten i denne fase har den største indflydelse på den endelige kemiprofil.
UV-lys og terpenproduktion
UVB-lys er en særlig interessant variabel, fordi det mimer den naturlige stressexponering, planter oplever udendørs. Et 2024-studie undersøgte fem UV-behandlinger og fandt, at en specifik behandling med 1,81 W/m² (UVB/UVA-ratio 99:1) signifikant øgede linalool (+29 %), limonen (+25 %) og myrcen (+22 %) uden at ændre cannabinoidprofilen eller det samlede udbytte. Kun denne ene behandlingsintensitet var egnet til kommerciel brug – lavere og højere doser gav enten ingen effekt eller negative konsekvenser.
Gødning og nitrogen
Kvælstof (N) er det næringsstof, der er undersøgt mest i relation til cannabinoidproduktion. Den overordnede tendens i litteraturen er klar: øget N-tilgængelighed øger plantens biomasse, men reducerer cannabinoidkoncentrationen. Dette er konsistent med den biologiske "vækst-differentierings-hypotese": når ressourcer er rigelige, prioriterer planten vækst frem for produktion af sekundære metabolitter (herunder cannabinoider). Optimalt N-niveau for cannabinoidudbytte er i studier estimeret til ca. 60–210 mg/L afhængigt af kultivar og system. Et nyere studie i DWC-systemer viste, at forholdet mellem ammonium og nitrat (NH₄⁺:NO₃⁻) i ernæringsopløsningen har stor indflydelse: et 40:60-forhold ved fuld styrke gav den højeste THC (28,46 %) og CBD (10,09 %), mens et 60:40-forhold ved fuld styrke fuldstændig undertrykte cannabinoidproduktionen som følge af ammoniumtoksicitet.
Vandstress og sekundær metabolisme
Vandstress (tørke) kan som abiotisk stressor øge produktionen af sekundære metabolitter, herunder cannabinoider og terpener, i overensstemmelse med den generelle plante-stress-respons-teori. Et 2025-studie med CBD-domineret C. sativa viste, at vandstress påvirkede biomasse-allokeringen og sekundær metabolisme, men effekterne var kultivar-afhængige. Den praktiske konklusion er, at moderat vandstress i blomstringsfasen potentielt kan øge kemisk densitet, men at dette kræver nøjagtig kontrol for at undgå produktionstab.